All grain kit

All grain kit
Produkt nummer: 60101018

Pris: DKK 200,00 inkl. moms
stk.

Beskrivelse:

I et all grain kit får du alle råvarerne til at brygge 25 liter øl. Malt, humle, gær og eventuelle krydderier er udvalgt og afvejet i de mængder du skal bruge. Der medfølger også en brygopskrift som guider dig gennem brygprocessen. I opskrifterne er angivet omtrentlig hvor høj en alkoholprocent, der kan opnås. Alkoholprocenten kan dog svinge meget afhængig af brygudstyr og brygmetode.

Danish outdoor Pale ale er en smuk ravgylden ale med en god maltsmag og afdæmpet humlesmag. Den populære amerikanske cascadehumle  indgår i denne opskrift. Alkohol : 6 %

Danish Outdoor Pilsner er brygget på undergær, pilsnermalt og traditionelle europæiske humletyper. En forfriskende pilsner der smager i retning af de tjekkiske pilsnere. Alkohol : 5 %

Danish Outdoor Påskeøl er en overgæret øl og er brygget på den meget kraftige Northern Brewer humle. Et godt glas øl til Påskefrokosten med en aromatist smag. Alkohol : 6 %

Danish Outdoor Hvedeøl er en traditionel tysk hvedeøl brygget på pilsner og hvede malt med den traditionelle Hallertauer humle fra Tyskland. Hallertauer har en mild karakter af frugt, krydderier og blomster. En fin aromatisk oplevelse. Alkohol : 5,3 %

Danish Outdoor Juleøl er en fyldig og velhumlet øl, der passer godt til julefrokosten. Opskriften er inspireret af amerikansk Brown Ale, bare med lidt mere malt- og humle-karakter.  Der følger ikke julekrydderier med til denne opskrift, vi er lidt trætte af julekrydderierne i Danish Outdoor :-) Men der er intet i vejen for at bruge 10 gram stjerneanis eller 50 gram appelsinskaller i de sidste 15 minutter af urtkognningen. Eller nogle af alle de andre krydderier som fx. nelliker, koriander, ingefær etc. Alkohol : 6,3 %

Danish Outdoor Stout er en kraftfuld stout brygget på de mørke malttyper. Den har en god fylde og når den første er drukket, så skal man lige have en til det andet ben :-)  Alkohol : 7 %

Danish Outdoor Oktoberfest, en Oktoberfest-øl tilhører øltypen märzen og det er en undergæret øl med lidt mere fylde og karakter end en traditionel pilsner. En undergæret øl skal gære ved lav temperatur (højst 15 grader) i væsentlig længere tid end de overgærede øl. Alkohol : 5,5 %

Danish Outdoor Old Ale er en fyldig engelsk øl med mere fylde end den traditionelle strong bitter men mindre karakter end Barley Wine. Markant maltkarakter, med en afbalanceret humlebitterhed. Egner sig godt til en god middag i et behageligt selskab. Alkohol : 7,5%

Danish Outdoor Sommerøl en behagelig og frisk øl. Den er god på terrassen en varm og lys sommeraften.  Gæren er en T-58 fra Fermentis, den giver øllet en krydret karaakter og passer godt sammen med den engelske Goldings humle. Alkohol : 5,2%

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, nyheder tips & tricks direkte til din mail