Lav lækker bålmad med et Bon-fire bålkøkken

Lav bålmad med et Bon-fire bålkøkken bestående af et bålstativ samt grillrist, bålpande og bålgryde. Bålkøkkenet giver dig mulighed for at lave bålmad i alle afskygninger. Du kan købe det populære Bon-fire bålsæt og forskelligt tilbehør i vores webshop. Vi har også en række gode bøger om bålmad, hvor du kan finde masser af inspiration.


Først lidt grundlæggende tips vedr. bålet:

Det er selvfølgelig vigtigt, at dit brænde er godt tørt og kløvet i passende små stykker som hurtigt fænger.

Til grilning har du brug for en del brænde for at få et passende stort glødebål.

Til pandestegning med stor pande, kan du enten bruge et glødebål eller fyre med små stykker brænde og pandestege over flammer.

Hvis du kun skal bruge bålgryden, er det en fordel af fyre direkte under gryden med små stykker brænde.

Der kan selvfølgelig sagtens foregå flere ting samtidig, mens spareribs og pølser bliver grillet kan børnene sagtens bage snobrød.

bon-fire-grill

Bålmad på grillrist

Grillristen er perfekt til direkte grillning af bøffer, fisk, kyllingelår, grønsager, flutes og det er let at justere grillvarmen ved at sænke risten med kæderne.

Selvfanget ørred skåret i koteletter - lidt marinade af olie, citron, hvidvin, hvidløg, salt og peber og så en tur over gløderne på grillristen - mmmmh..

bon-fire-grill-oerred 

Har du prøvet at grille hele majskobler? Lad bladende sidde omkring kolberne og grill dem ved middel grillvarme i ca. 15 minutter eller indtil de yderste blade er godt mørke. Så er det bare at pakke ud og nyde de varme majs med smør og groft salt.

En anden delikatesse er grillede jomfruhummere: klip en rille i skallen oven på halestykket og put lidt hvidløgssmør ned i rillen. Grill jomfruhummerne over middelvarme i 5-6 minutter.

En af bedste grilldesserter er grillede bananer: Du laver en rille i godt modne bananer og putter et par skefulde brun farin ind i hver banan. Så lægger du dem på grillristen over svag varme indtil bananen har skiftet farve og banankødet er blevet blødt. Lidt vanilie-is, fløde skum og lige et et par dråber rom eller whisky så er I klar til at nyde en dejlige bål-grillede bananer.  

Bålmad på Bon-fire bålpande

Bon-fire bålpande  på 60 cm er skøn til madlavning. Der er plads til det hele på en gang og på grund af det store pandeareal og muligheden for højvarme fra starten, kan man sikre at f.eks. frikadeller og kantereller steger og ikke koger på panden. Se billederne af de selvfundne kantereller og de lækre bål-frikadeller.

bon-fire-baalpande-kanterellerbon-fire-baalpande

Pandebrød er gode som tilbehør eller som snack med en god creme fraice dip.

1/2 l. vand, 15 g. gær, 1/2 dl. fint hakket krydderurter, 1 dl. groft hakket løgtop, 2 spsk. salt, 1 spsk. sukker, ca. 850 g. hvedemel

Opløs gæren i koldt vand. Tilsæt alle ingredienser, gem lidt mel og tilsæt det indtil dejen har en blød konsistens. Dejen sættes på køl til dagen efter. Trækkes ud til flade brød og bages på en pande i vindruekerneolie eller rapsolie. Hvis du sørger for at olien er godt varm, inden du lægger dejen ned i, danner dejen hurtigt skorpe og suger kun lidt olie.

Hvis man har prøvet at syde sit eget salt på Læsø saltsyderi, så ved man at det kan være svært at få saltet tørret ordenligt bagefter. Hvor tit har vi ikke haft saltet udenfor på et bord, mens der kom en byge forbi. Bon-fire panden viste sig, at være rigtig god til formålet og efter bare et par timer over svag glødevarme, var de tre poser fugtige salt blevet til godt tørt bordsalt.

bon-fire-baalpande-sydesalt


Bålmad i Bon-fire bålgryde

Helt enkle ting som friskopgravede små kartofler bliver, af en eller anden grund, en endnu større delikatesse ved at blive kogt i bålgryde. Husk salt i vandet, og varm gerne vandet op, før du plumper kartoflerne. Tag dem evt. af efter 5-7 minutters kogning og lad dem stå i gryden - så bliver kartoflerne dejlig faste og så har du mulighed for at lave andet på bålkøkkenet, mens kartoflerne selv bliver klar. 

Simre retter som hjortegryde, mørbradgryde, gullash eller en god suppe gør altid lykke og oplevelsen er endnu større når det bliver lavet over bål.

Hvis man har prøvet at koge hummerhaler eller krabbeklør indenfor, så ved man hvor meget hele huset dufter af det i lang tid. Tag derfor bålgryden frem og hæng den over gløderne, vand, salt og dild i vandet og i med skaldyrene.

bon-fire-baalgryde-krabbekloerbon-fire-baalgryde-jomfruhummere

Hummerhalerne kommer i koldt vand og skal kun lige nå kogepunktet, før de tages af og køles i koldt vand. Hvis det passer med tidspunktet, så prøv at servere dem lune - det bliver smagen ikke dårligere af. Krabbekløerne skal koge i ca. 10 minutter, da den tykke skal kræver lidt længere tids varme.

Velbekommen

hummerhaler 

 

Her kommer en lille video hvor vi er på Læsø og laver fiskefrikadeller på Bonfire bålstativ med stor bålpande. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, nyheder tips & tricks direkte til din mail